Nr. 18

Orienteringsbrev nr. 18 - Sæson 2018/19 – april/maj/juni/2019

NU – er det snart forår – og forårsturen for alle Brugerrådets medlemmer nærmer sig – helt nøjagtigt tirsdag den 14. maj 2019.

Invitationerne ligger fremme i dagligstuen fra den 18. marts til den 25. april 2019, og der er tilmelding efter først til mølle princippet blandt alle dem, der har betalt brugerbetaling for begge halvår af sæsonen 2018/19.
Turen går i år til Vestsjælland, hvor vi kører lidt rundt, inden vi spiser frokost på Bromølle Kro.

Evergreens fredag den 3. maj 2019 kl. 17.30
De lyse nætter er ikke langt væk, så denne gang holder vi Evergreens om aftenen. Torben Rønhorff Nielsen spiller som sædvanlig på keyboard og trompet og synger til.
Mad og dans koster kr. 175,- og hvis man kun ønsker at være med til dans og kaffe/te
(fra kl. 19) koster det kr. 75,-. Drikkevarer kan købes til rimelige priser. Der spilles Amerikansk lotteri.
Bindende tilmelding senest torsdag den 25. april 2019. Listerne ligger fremme fra den 3. april i dagligstuen eller der kan ringes til Inge på telefon 26 74 86 45.

Besøg på Dukkemuseet i Skuldelev tirsdag den 4. juni 2019
Vi mødes kl. 11 på parkeringspladsen på Nyvej og ”pakker” os i så mange biler, der er nødvendigt. Vi tager selv mad og drikkevarer med, som vi nyder udendørs, så det koster kun 40 kr pr. person, hvis vi bliver under 20 personer og 30 kr pr. person, hvis vi bliver over 20 personer + 1o kr. til chaufførerne. Tilmelding på lister i dagligstuen fra den 15. maj.

Hygge i Bibliotekshaven tirsdag den 11. juni 2019 kl. 16
Vi starter med underholdning fra kl. 16-17 med Bordinghus Spillemændene, der består af ca. 15 glade musikanter. Efter underholdningen går vi i gymnastiksalen, hvor vi serverer skinke, kold kartoffelsalat og grøn salat. Drikkevarer kan købes. Ved dårligt vejr underholdes der indendørs.

Tilmeldingslister i dagligstuen og på biblioteket fra mandag den 13. maj og senest den 4. juni
Pris kr. 40,- pr. person. Der kan eventuelt ringes til Inge på telefon 26 74 86 45.

Sommerafslutning torsdag den 13. juni 2019 kl. 12.00
Kun for Brugerrådets medlemmer.
Vi starter kl. 12 med lidt at spise. Vi serverer en sildemad, et par stykker smørrebrød, ost samt en øl/vand og 1 snaps. Yderligere drikkevarer kan købes.
”De sangglade pensionister” underholder med et par numre, og senere er der et lille gratis banko (6 spil) samt trækning af Amerikansk lotteri.
Pris for hele herligheden kr. 70,-.
Tilmeldingsfrist på lister i dagligstuen fra mandag den 27. maj og senest tirsdag den 11. juni 2019

Og så det sommerferie, og rigtig god sommer.
HUSK ENDELIG AT TAGE DEN GRØNNE FOLDER UD AF LOKALAVISERNE I UGE 26, SÅ I HAR ALLE DEN KOMMENDE SÆSONS AKTIVITETER SAMLET.
Opstart efter ferien bliver mandag den 5. august 2019.