April/maj/juni 2018

Her får I så sæsonens sidste orienteringsbrev.

Årsmøde onsdag den 11. april 2018 kl. 13.30
Efter aflagt beretning og regnskab er der valg til Rådet. Vi arbejder på at få et kort oplysende indslag omkring ældreplejen.
Har du forslag eller visioner for fremtiden i Rådet, er du velkommen til at sende/aflevere dit forslag senest 1 uge før årsmødet.
Der serveres kaffe/te og wienerbrød, og derefter er der et lille gratis banko (6 spil) og trækning af amerikansk lotteri. Vi glæder os til at se jer alle, og der er ingen tilmelding.

Evergreens fredag den 4. maj 2018 kl. 17.30 – 22.00
Prisen for arrangementet er kr. 160,-

HUSK at tilmelde dig: Lister ligger fremme på Nyvej fra onsdag den 11. april og til og med torsdag den 26. april. Der er annonce i Lokalavisen Hornsherred i uge 15.
Der serveres varm mad, is m/vafler og kaffe/te med småkager.
Torben Rønhorff Nielsen spiller som sædvanlig, og han tager trompeten med.

Kom og hyg dig, der spises og danses til den store guldmedalje.

Forårstur tirsdag den 15. maj 2018 fra kl. 10.00 – ca. 17.00
Der er pt. 151 tilmeldte, så turen er ved at være fuldtegnet.     
Eventuelt afbud grundet sygdom til Inge på telefon 26 74 86 45.
Vi glæder os til at se jer alle til en forhåbentlig dejlig dag i solskin.

Bibliotekshaven tirsdag den 29. maj 2018 kl. 16.00 – 18.30
Arrangementet annonceres i Hornsherred Lokalavis i uge 19, og tilmeldingslister ligger fremme på biblioteket og i Brugerrådet (dagligstuen) fra onsdag den 9. maj til og med torsdag den 24. maj.
Pris kr. 25,- for mad og underholdning.
Vi starter med lidt underholdning og hygge. Øl, vand og vin kan købes til rimelige priser, og der spises kl. ca. 17.

Sommerafslutning torsdag den 14. juni kl. 12.00
Vi starter kl. 12 med lidt at spise.  Derefter underholder ”De syngende pensionister” med et par numre. Senere er der et lille gratis banko (6 spil) samt trækning af amerikansk lotteri.
Og SÅ er det sommerferie og med forhåbentlig lidt bedre vejr end sidste sommer.

OBS ! Der er tasker, punge mv. fra Bjørn & Bjørn fra den 4. april – 11. april incl.
          Husk også skofremvisning mandag den 9. april kl. 13 – 15.

Med venlig hilsen
Brugerrådet

Rigtig dejlig sommer, og på gensyn den 6. august